Rapporten om implementering af cuneco-standarder i byggeriets uddannelser (SBi-publikation 2015:11) blev i september offentliggjort på SBi’s hjemmeside sammen med en artikel om projektet.
Hent rapporten her
Konferencen BIM Europe
Torsdag den 2. oktober 2014 fra 9.00 : 17.00 på Arkitektskolen Aarhus
Igen i år er Aarhus centrum for formidling af de nyeste internationale tendenser i BIM (Building Information Modeling).
På konferencen vil BIM Aarhus præsentere et unikt team af Europas førende arkitekter, ingeniører, entreprenører og organisationer, et team, hvor alle er dybt involveret i den nyeste udvikling indenfor digital bygningsmodellering.
BIM EuropeKonference Flyer
Du kan se mere om konferencen på www.bimaarhus.dk
Temaet for konferencen vil være anvendelse af BIM i alle faser af byggeriet i forbindelse med interne arbejdsprocesser i virksomhederne og digitalt samarbejde mellem parterne på tværs af landegrænser og fagområder.
Konferencen BIM Europa vil præsentere indlægsholdere fra Italien, Portugal, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Norge.
De vil fremlægge et opdateret og omfattende billede af BIM i Europa, og de vil desuden afdække tendenser og visioner for fremtidens digitale processer i byggebranchen.
BVU*net har modtaget følgende nyheder fra cuneco
bips konferencen 2014: Fælles standarder – what’s in it for me?
Oplev 18 indlæg fra mere end 25 virksomheder. Konferencen viser, hvordan man kan (sam)arbejde mere effektivt og produktivt med BIM og fælles standarder som CCS og IFC. Det foregår d. 15. sep. 2014 i Nyborg.
Se programmet her: http://bips.dk/nyhed/her-er-programmet-bips-konferencen-2014
Sådan bruger man CCS
cuneco har udgivet to eksempelsamlinger og et produktblad, der vejleder i, hvordan man bruger CCS til klassifikation: http://cuneco.dk/nyhed/nye-ccs-udgivelser
App til Byggeriets Begrebskatalog
http://cuneco.dk/nyhed/hent-appen-til-byggeriets-begrebskatalog
Før CCS endnu er helt færdigt, stiller Bygningsstyrelsen krav om klassifikationsmetoden. Vi kan lige så godt komme i gang med læreprocessen, siger både bygherre og rådgivere.
Læs mere her
BVU*net har igen i 2014 en repræsentant i RENOVER prisens bedømmelsesudvalg.
RENOVER prisen er en pris, der uddeles af Realdania og GI. Selvom renovering fylder mere end halvdelen af den samlede produktion i byggebranchen, er det primært nybyggeri, der bliver belønnet med priser. Det skal prisen være med til at lave om på.
Faktum er, at god renovering ikke blot forlænger levetiden for bygninger; det har også en positiv betydning for både livskvaliteten, klimaet og samfundsøkonomien. RENOVER prisen skal sætte fokus på alle de positive følgevirkninger, der er af god renovering og give renovering den plads og status, den fortjener.
Kender du et projekt, der fortjener at blive indstillet til prisen? Klik her og læs nærmere
Der er nyt fra cuneco, som de har bedt os om at viderebringe i BVU*net.
Der er blandt andet invitation til de sidste 4 høringer hvoraf den første er 16. januar 2014, og brugercases om brug af CCS.
Link til nyhedsbrevet her
Den 24. september var der interessentmøde hos Byg og Miljø, Kommunernes Landsforening angående Kombit. For BVU*net deltog Anders Hermund, hans resumé fra mødet findes herunder:
Resumé af møde 24.09.13 i KL omkring ’Byg og Miljø’ webbaseret selvbetjeningsløsning til borgere og virksomheder vedr. ansøgninger om bygge- og miljøtilladelser.
Jeg deltog på BVU*nets vegne ved dette præsentationsmøde af det nye digitale byggeansøgningsværktøj. Der var, udover KL og KOMBIT, repræsentanter fra Dansk Byggeri, Dansk Industri, Danske Ark, Landbrug og Fødevarer, Håndværksrådet og Energistyrelsen.
Jeg havde som den eneste tilstedeværende haft mulighed til at afprøve værktøjet hands-on, eftersom jeg tilfældigvis havde været forsøgsperson ugen før.
Det understreges at der er tale om et digitalt ansøgningssystem, og ikke et sagsbehandlingssystem – denne enkelhed er formodentlig med til at gøre det anvendeligt. Mit umiddelbare indtryk er, at systemet virker ganske godt til det det skal kunne. På spørgsmålet om hvorvidt man også ville kunne uploade BIM modeller eller IFC filer, lød det, at systemet potentielt godt kan klare det, men, at det fortsat er kommunernes håndtering af 3D der sætter grænsen. Systemet er planlagt at skulle gå i luften april 2014.
For de der ønsker at få mere information om systemet, er der mulighed for at kontakte KOMBIT gennem Sabrina Britten-Riis, telefon 3334 9483, mail sbr@kombit.dk.
Mvh
Anders Hermund